2K lander hos Kudos

Kudos står for spilfirmaet 2K's kommunikation og PR i hele Norden.

Da vi valgte navnet “Kudos”, var det med en lille intern henvisning til et konsolspil, vi spillede engang. Nu lukker cirklen sig med vores nye rolle som bureau for spilfirmaet 2K i Norden.

2K er en af verdens største spiludgivere og står blandt andet bag ikoniske sportstitler som NBA 2K, PGA Tour 2K og WWE 2K samt en perlerække af engagerende spilklassikere som Borderlands, Bioshock, Tiny Tina’s Wonderland og ikke mindst Sid Meier’s Civilization-serie.

Det globale bureau FINN Partners har bedt os tage os af medierelationer i alle nordiske lande i deres internationale setup. FINN Partners i USA har haft 2K på kundelisten siden 2018 og har nu udvidet relationen til også at omfatte Europa.

Blandt vores første spændende opgaver har allerede været lanceringen af det uforlignelige open world-racerspil LEGO 2K Drive.

Vi glæder os til mange interessante år med nye, vilde spillanceringer og nyder at være tilbage ved controllerne!

Forrige
This is some text inside of a div block.
Næste
This is some text inside of a div block.
INLKFB